Mange rygere starter som festrygere

Mange danskere startede deres rygevaner omtrent på samme tidspunkt, som de begyndte at drikke alkohol. Selvom antallet af rygere er faldet støt de seneste årtier, er der stadig mange, der tænder en smøg, når der bliver sat en øl på bordet. Det er især unge mennesker, som påbegynder deres rygevaner til fester med alkohol. Men hvorfor er rygning og alkohol i så høj grad forbundet med hinanden?

Her kigger vi på en af de bedst kendte årsager til, at rygning bliver en vane, når der er alkohol involveret. Det handler nemlig om festrygning, som ofte ses som en glidebane, der kan lede til en regelmæssig rygevane. Det kan være svært at vide, om man er på vej til at blive fast ryger frem for blot at være festryger, men det er vigtigt, at man holder øje med sit forbrug, så man kan stoppe en eventuel afhængighed i opløbet.

Festrygning kan gøre rygning til en vane

Det er et velkendt billede: Unge mennesker, som sidder rundt om et bord med et par kolde øl og et par tændte cigaretter. Men dette billede ser man sjældnere og sjældnere, for der bliver både færre faste rygere og færre festrygere i Danmark, viser nyere statistikker på området.

Festrygning bliver også kaldt for social rygning, og en festryger er en generel betegnelse for en person, der ryger mindre end 10 cigaretter om dagen og ofte ryger disse smøger i forbindelse med indtagelsen af alkohol til diverse fester eller andre sociale anledninger.

Oftest finder man festrygere blandt yngre personer under 18 år, som måske ikke ønsker at føle sig udenfor, når deres venner ryger til fester, og derfor også selv begynder at ryge til disse fester. Det er et kendt problem, at rygning kan opstå som et resultat af en følelse af gruppepres. Ryger ens venner, kan det være svært at sige nej til en smøg og på den måde risikere at stå uden for gruppen. I dag er det desuden forbudt at ryge langt de fleste steder indendørs, og går hele ens vennegruppe ud for at ryge, kan det være svært ikke at gå med.

Alkohol har ligeledes stor indflydelse på, om ikke-rygere begynder at ryge til fester. Alkohol nedsætter som bekendt dømmekraften, hvilket kan bevirke, at unge mennesker lettere kan komme til at begynde at ryge. Det vil ofte være nemmere at sige ja til en smøg, hvis man først har fået et par drinks indenbords. For mange kan der også være blevet skabt en forventning om, at man ryger, når der kommer alkohol på bordet, og den vane kan være svær at bryde med.

Ser man på statistik over rygning, ser man også, at faste rygere ofte begynder at ryge i en tidlig alder som lejlighedsvise rygere. Festrygning er netop tit en lejlighedsvis vane, der over tid udvikler sig til et mere substantielt forbrug. Det sker for eksempel, fordi man efterhånden bliver afhængig af cigaretterne, selvom man kun ryger lejlighedsvis. Kroppen vil nemlig langsomt vænne sig til den mængde nikotin, som bliver introduceret via cigaretterne, og det vil derfor blive lettere med tiden at ryge mere og oftere.

Derudover vil man langsomt vænne sig til de effekter, nikotin har på kroppen, og det vil efterhånden kræve mere og mere nikotin at opnå samme effekt. På denne måde kan én smøg til en fest hurtigt udvikle sig til flere smøger på en hverdag.

Festrygerne forsvinder lige så stille

Ser man på statistik over antallet af rygere i Danmark, vil man hurtigt opdage, at antallet af mennesker, som ryger, er faldet gradvist de seneste årtier, og det er der flere grunde til. En af grundene er, at der er blevet indført rygeforbud på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Det har været med til at gøre rygning mindre synligt i gadebilledet, hvilket har betydet, at færre unge begynder at ryge, og at antallet af festrygere også er begyndt at dale. Når ens venner ikke ryger til festen, fordi det er blevet forbudt, opstår der naturligvis ikke længere samme gruppepres for ikke-rygeren eller festrygeren.

Det kan betyde, at unge i dag slet ikke starter på at ryge. Rygeforbuddet har selvfølgelig også betydet, at der er færre offentlige steder, hvor rygere i det hele taget har lov at ryge. Det er i dag ikke tilladt at ryge på eksempelvis skoleområder, perroner, hospitaler og lufthavne samt en række andre offentlige steder.

Derudover ser man også, at priserne på tobak har været med til at sænke antallet af rygere. Den afgiftsstigning, som blev indfaset fra d. 1. april 2020, har især været med til at sikre, at færre unge har haft midlerne til at komme i gang med at ryge i en ung alder – hvilket naturligvis også betyder, at de unge er i mindre risiko for at begynde, når de bliver ældre.