Hvad er op og ned i rygningsstatistikkerne

Rygning er et emne, der ofte fylder meget i sundhedsdebatten, men det kan være svært at holde styr på de forskellige tal, der lægger grund for politikere og andre debattørers talestrøm.

Vi vil gerne give dig et godt overblik over de nyeste tal, så du får de bedste muligheder for at gennemskue, hvad det er, der faktisk bliver sagt. Rygningsstatistikkerne bliver her sat i historisk kontekst, der gør det endnu nemmere at forstå, hvor vi som samfund står i dag, og hvilke forklaringer der gemmer sig bag tallene.

Tallene, vi tager udgangspunkt i, er hentet fra Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Lungeforeningen og Hjerteforeningen.

Rygningsstatistikker fra 1950’erne

Vi kan finde rygningsstatistikker helt tilbage fra 1950’erne, der fortæller os, at rygning var et langt større fænomen i Danmark, end det er tilfældet i dag. Dengang røg mere end halvdelen af befolkningen hver eneste dag, men der var faktisk ikke ligevægt i tallene mellem mænd og kvinder. Hvor man i 1950’erne og i løbet af 1960’erne oplevede, at færre og færre mænd tændte en daglig cigaret, var det først i løbet af 1970’erne, at man så toppen af den daglige smøg hos kvinder.

Blandt både mænd og kvinder skete der herefter et fald i den daglige rygning, som fortsatte med at dale frem til 2010’erne. Herefter fulgte en del år, hvor der ikke var de store udsving i rygningsstatistikkerne.

Rygningsstatistikker fra 2010 og frem

Hvor statistikkerne altså ikke kunne påvise nævneværdige forandringer fra 2010 og de følgende år, skete der i 2019 igen noget. Her kunne man nemlig igen dokumentere et fald i den daglige rygning blandt danskere. Blandt voksne mennesker var det nemlig 20 %, der hver eneste dag eller lejlighedsvis tændte op for en cigaret. Det fald fortsatte ind i det følgende år, hvor det var 18 % af voksne danskere, der havde en daglig eller lejlighedsvis rygevane.

Tager vi udgangspunkt i den daglige rygning, ligger den procentvise fordeling på 13. I konkrete tal svarer det til, at der hver eneste dag er lidt over en halv million mennesker, der tænder sig en smøg.

Hvad siger rygningsstatistikkerne om antallet af cigaretter?

Hvor mange cigaretter, der præcis bliver røget hver dag, er svært nøjagtigt at kortlægge, men hvis vi graver lidt dybere i de 13 % – altså det tal, der dækker over voksne i Danmarks daglige eller lejlighedsvise rygevaner – kan man se, at seks procent af det samlede antal rygere forbruger 15 eller flere cigaretter om dagen.

15 cigaretter om dagen er den grænse, der afgør, om man i rygningsstatistikkerne bliver betegnet som en såkaldt ”storryger”.

Hvornår begynder man at ryge?

Når tallene og procenterne for rygende mennesker generelt er faldende, skyldes det, at der er en sammenhæng mellem ønsket om at stoppe med at ryge og et generelt dalende ønske om at starte eller falde tilbage i vanen.

Rygningsstatistikkerne viser, at den daglige eller lejlighedsvise rygning i langt de fleste tilfælde hos de fleste rygere er startet i en relativt ung alder. Blandt de daglige og lejlighedsvise rygere er omkring 70 % af rygerne startet inden deres 18-års fødselsdag. Det betyder også, at har man ikke tillagt sig rygning fra teenageårene – typisk ved 15-årsalderen – falder sandsynligheden eksponentielt for, at man begynder at ryge, som man bliver ældre.

Der er ikke lighed i rygningsstatistikkerne i samfundet

Som vi har været inde på, toppede statistikken over kvinder, der ryger dagligt, senere end mændene – men i dag er fordelingen lidt anderledes. Af de 13 % af danskere, der i 2020 røg hver eneste dag, udgjorde mændene 15 %, mens 11 % var kvinder.

I andre befolkningsgrupper ser man endnu større udsving end mellem kvinder og mænd. Der er således et sammenfald mellem andelen af mennesker, der ryger, og hvor højt et uddannelsesniveau de har. Statistisk set er der 21 % risiko for, at man er begyndt med at ryge, hvis ens højeste uddannelsesniveau er grundskolen.

Til sammenligning har personer med en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse 15 % risiko for at være rygere i 2020. Sammenligner man yderligere det tal med folk, der har gennemført en videregående uddannelse, ligger den procentvise risiko blot på omkring syv procent.

Også alder har noget at sige, når det kommer til den daglige rygning, for mens rygning for danskerne generelt er faldende, er der forskel i rygningsstatistikkerne mellem ung og gammel. Dem, der særligt trækker antallet af rygere op, er personer på 60+, hvor faldet af antal rygere ikke følger samfundets udvikling. Adspurgt om årsagerne hertil svarer 23 % af de 60+-årige, at der dagligt bliver røget på indendørs arealer, mens den tilsvarende procentdel blandt mennesker mellem 15-59 år ligger mellem 11-12.

Årsag

Den formentlig væsentligste årsag til, at antallet af rygere igen er begyndt at falde støt fra 2019-2020, er prisen på tobak. Der blev nemlig indfaset en afgiftsstigning fra den 1. april 2020, der medførte et fald i salget af færdigrullede cigaretter på 18 %. Pibetobak og tobak til rul-selv-cigaretter steg dog i samme periode med 26 %, men som samlet gruppe ryger danskerne mindre i dag end for både 70, 15 og tre år siden.