Click-cigaretter

Click-cigaretter er cigaretter, der kan ændre smag. Ved at trykke på filteret skifter den almindelige cigaret smag og kommer typisk til at smage af mentol. Du kan altså selv vælge, om du vil have den ene eller anden oplevelse.  

Click-cigaretter har tidligere været meget populære i Danmark, men siden den 20. maj 2020 har det været ulovligt at forhandle både ”almindelige” mentolcigaretter og click-cigaretter med mentolsmag. Kort sagt er alle former for cigaretter med mentolsmag altså blevet forbudt. Det kan du læse meget mere om her, hvor du også bliver klogere på, hvilke nikotinprodukter med mentol du fortsat lovligt kan købe.

Forbuddet mod mentolcigaretter og click-cigaretter

I Danmark såvel som i mange andre lande har det været populært at ryge cigaretter med forskellige former for smag. I Danmark har især mentolcigaretter været populære, ligesom der har været mange forskellige click-cigaretter på markedet.

Som beskrevet ovenfor fungerer click-cigaretter sådan, at de ændrer smag, når du klikker på filteret. Det skyldes, at der sidder en lille kugle af smag inde i filteret, som knuses, når du trykker på den. Derved frigives smagen til cigaretten.

Som allerede nævnt blev alle former for cigaretter med mentolsmag ulovliggjort med et forbud, der trådte i kraft den 20. maj 2020. Forbuddet gælder i hele EU samt i Storbritannien. I Norge, som ikke er med i EU, har man indført en lignende lov, der forbyder cigaretter med smag. Her er det altså heller ikke lovligt at forhandle cigaretter med mentol eller andre former for smag.

Opsummeret kan du altså hverken få fingrene i lovlige click-cigaretter i Norge, Tyskland eller Sverige, og det samme gælder i alle EU-lande og Storbritannien.

Hvorfor er click-cigaretter ulovlige?

I Danmark og de fleste andre lande arbejder myndighederne ihærdigt på at nedbringe antallet af rygere. Det gør man blandt andet ved at regulere markedet og gøre det mindre attraktivt at ryge. Man har i særdeleshed fokus på at gøre det mindre attraktivt at begynde at ryge, og der er derfor i høj grad fokus på unge forbrugere.

Man mener, at mentolcigaretter og click-cigaretter særligt appellerer til netop unge mennesker, og at flere unge derfor vil begynde at ryge, hvis der er mentolcigaretter på markedet. Ved at fjerne alle cigaretter med smag håber man altså, at færre unge bliver afhængige af tobaksprodukter. Samtidig hæves priserne gradvist, så der også er en økonomisk gevinst i at holde sig fra røg.

Hvad er baggrunden for forbuddet mod click-cigaretter?

Allerede i 2016 forbød man cigaretter med smage som vanilje og chokolade. Men gjorde det altså forbudt at sælge cigaretter tilsat smagsgivere, der gør, at de smager af andet end blot tobak. Dog var der den undtagelse, at man frem til 2020 måtte forhandle tobaksprodukter med smag af mentol. Det er altså derfor, at blandt andet click-cigaretterne har overlevet længere tid på markedet end cigaretter med andre smagsnuancer.

Loven, der trådte i kraft i maj 2020, har primært været omtalt som en lov, der forbyder mentolcigaretter og click-cigaretter med mentolsmag, men i virkeligheden gælder loven alle cigaretter med smag. Og i realiteten har loven været implementeret siden 2016, der har blot været en undtagelse for mentolcigaretter, som skulle udfases langsommere.

Kan man importere click-cigaretter fra andre lande?

Du må gerne tage cigaretter med hjem, når du rejser til Danmark fra udlandet. De danske toldregler på området betyder dog, at du maksimalt må tage 800 cigaretter med over grænsen fra et andet EU-land og 200 cigaretter fra lande uden for EU.

I alle tilfælde gælder det, at du kun må importere cigaretter ”til eget forbrug”. Det betyder, at cigaretterne skal være til dig selv, medlemmer af din husstand eller private gæster. Du må med andre ord ikke købe cigaretter med hjem til fremmede eller med henblik på at sælge dem videre.

Rejser du til Danmark fra et land uden for EU, hvor man fortsat må forhandle click-cigaretter, må du gerne købe cigaretterne med hjem til Danmark. Husk dog, at du kun må importere de førnævnte 200 stk., hvilket som regel svarer til en karton. Husk også, at du skal være minimum 17 år gammel for at importere cigaretter fra et land uden for EU. Rejser du fra et land inden for EU, skal du være 18 år gammel for at importere cigaretter, ligesom hvis du køber cigaretter herhjemme.

Må en e-cigaret smage af mentol?

Ja, i modsætning til cigaretter og andre former for tobaksprodukter må din e-cigaret gerne smage af mentol. Alle andre smage såsom cola, vanilje og chokolade er forbudt i e-væske, men netop mentol må stadig anvendes. Det samme gælder for produkter som opvarmede tobakspinde og nikotinposer, som også gerne må smage af mentol.

Som vi allerede har været inde på, bliver reglerne for tobaksprodukter løbende strammet både i Danmark og i mange andre lande, hvilket netop er grunden til, at click-cigaretter og mentolcigaretter er blevet ulovlige rigtig mange steder. Det er derfor heller ikke utænkeligt, at det på sigt bliver forbudt at sælge e-væske med mentolsmag i Danmark, ligesom andre smage er ulovlige. For nu må en e-cigaret dog gerne smage af mentol.

  • Opret konto

Indtast oplysninger

Har du allerende en konto?

Log ind Gendan kodeord