Coils
Fremvisning af sortiment:
Med henvisning til bekendtgørelse om forbud mod reklame, synlig anbringelse og fremvisning m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin § 3, stk. 1, skal jeg venligst anmode om at få fremvist det samlede produktsortiment. Acceptere at få fremvist produktsortiment billeder
Med henvisning til bekendtgørelse om forbud mod reklame, synlig anbringelse og fremvisning m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin § 3, stk. 1, skal jeg venligst anmode om at få fremvist det samlede produktsortiment. Acceptere at få fremvist produktsortiment billeder
Coils til din e-cigaret
Hvad er en coil?
Som damper kan det være interessant at vide, hvordan en e-cigaret egentlig virker. Din e-cigaret består simpelt forklaret af et batteri, en coil og en tank. Derudover tilsættes e-væsken, som er den, der dampes. Coil eller brænderen, som den også kaldes, er den mindste del i din e-cigaret. Men uden den ville din e-cigaret ikke være meget værd. Selve coilen består af vat og glødetråd. I det næste afsnit kan du blive klogere på funktionen bag coilen.
Sådan virker coilen
Processen, der sker, for at din e-cigaret virker, er, at et batteri sender strøm til coilen. Når coilen, der kan sammenlignes med en brænder, bliver varm, opvarmer den e-juicen, og der kommer damp ud af din e-cigaret. En coil består af en tråd, som ofte vil være formet som en spole. Materialet, som spolen er lavet af, er modstandsdygtig over for strømmen, og af den grund udvikles varmen, som så opvarmer e væsken. Faktisk minder den i princippet om en klassisk glødepære. Når spolen i pæren bliver opvarmet, kommer der lys fra pæren.
Hvad betyder ohm-værdi?
Når du kigger på coils, vil du sikkert opleve, at mange af de coils, som du kigger på, har forskellige ohm-værdier. Den ohm-værdi, du vælger, din coil skal have, har stor betydning både for varme, damp og holdbarhed. En grundregel hedder, at en lav ohm-værdi giver mere varme og damp end en coil med en høj ohm-værdi. Når ohm-værdien er lavere, vil det også have betydning for holdbarheden på coilen. Derfor handler det om at finde den rette balance mellem coilens levetid og en fornuftig mængde damp.
Hvilken ohm-værdi skal min coil have?
Hvilken coil du skal vælge, og hvilken ohm-værdi der passer til dig, er et individuelt valg. Det handler i høj grad om dine præferencer. Kan du eksempelvis godt lide, at der kommer rigtig meget damp, bør du vælge en coil med en lav ohm-værdi. Vælger du en coil med lav ohm-værdi, skal du dog være indforstået med, at det har betydning for holdbarheden på coilen, og du vil derfor skulle skifte den oftere. Betyder holdbarheden mere for dig end mængden af damp, kan du med fordel vælge en coil med højere ohm-værdi. I bund og grund handler det nok om at prøve sig frem, til du finder den ohm-værdi, du bedst kan lide. Der findes et bredt udvalg af coils med forskellig ohm-værdi, så der er rig mulighed for at finde den type coil, der passer bedst til dig.
Når du er på jagt efter en ny coil, er det dog vigtigt, at du ikke bare kigger efter ohm-værdien. Du skal også vælge en coil, der passer til resten af din e-cigaret.
Find den rigtige coil til din e-cigaret
Som tidligere nævnt er det vigtigt, at din coil passer til din e-cigaret. Coilen skal både passe til mærket og modellen på din e-cigaret. For kun at se de coils, der passer til dit mærke, kan du sortere i underkategorierne og vælge kun at se coils fra eksempelvis Eleaf, Joytch, Aspire, VooPoo osv. Under hvert enkelt produkt vil du typisk kunne læse, hvilken model den passer til. Derudover vil du også kunne filtrere produkterne ud fra ohm-værdi og pris.