Hvad er vaping?
Vaping stammer fra engelsk og betyder ”at dampe”. Udtrykket kobles til e-cigaretter, da de ikke producerer røg, som du kender det fra almindelige cigaretter. De producerer derimod damp, som du kan inhalere. Simpelt forklaret, så inhalerer du dampen fra den e-juice, som du har hældt i tanken på din e-cigaret. Dampen dannes ved, at din elektroniske cigaret opvarmer e-juicen, så den omdannes til damp.
Her hos GEjSER (tidl. SMOKE-IT) finder du et stort udvalg af e-cigaretter til vaping. Vi har flere forskellige stilarter, størrelser og formater, så du kan få den rette e-cigaret for dig.
Hvor gammel skal du være for at vape?
Der mangler stadig forskning om, hvad følgerne kan være af at dampe, og vaping er derfor ikke godkendt som et rygestopmiddel i Danmark. Det betyder også, at der gælder den samme lovgivning ved vaping som ved andre tobaksrygemidler, som for eksempel traditionelle cigaretter.
Det vil helt konkret sige, at du skal være over 18 år for at købe elektroniske cigaretter i Danmark, hvilket derfor naturligvis også gælder hos GEjSER.
Hvad er en vape?
Når det kommer til vaping, findes der mange forskellige udtryk. Der er blandt andet vaper, vape-pen, vapes og vaping. Vape betyder som sagt damp, mens vaper er en person, der damper på en elektronisk cigaret. Endelig er der også vape-pen, som er et andet udtryk for den e-cigaret, du bruger til at vape.
Selvom alle vapes har forskellige navne, egenskaber og karakteristika, så indeholder de samme komponenter, som i fællesskab gør, at der kan komme damp ud af vapen. Overordnet set består din vape, eller e-cigaret, af fire dele:
- En tank til påfyldning af e-væsker
- En coil, også kaldt en brænder, der fungerer som varmeelementet. Coilen indeholder vat og glødetråd, der hjælper til at varme e-væsken op
- Et batteri der sætter gang i hele processen
- En driptip, der er mundstykket, som du inhalerer fra
Hvordan virker en e-cigaret?
For at kunne dampe på din vape skal du først hælde e-juice på tanken. I tanken opvarmes din e-juice, så den omdannes til damp. Dette sker helt specifikt, når din e-juice, også kaldet e-væske, når en tilstrækkelig høj temperatur.
Udover at indeholde e-væsker har tanken også en coil, også kaldet brænderen, som sørger for, at væsken bliver varmet op. Hele processen sker ved hjælp af batteriet, der sørger for at sende strøm ind igennem coilen, som herefter varmer den påførte e-væske op. Når væsken er blevet tilstrækkelig varm, kan du suge damp ind gennem driptippen, også kaldet mundstykket.
Der findes mange vapes, som har specielle funktioner, og alt efter hvilken form for ePen du ønsker dig, kan du vælge en e-cigaret med ekstra funktioner. Du kan for eksempel får e-cigaretter, hvor du kan stille på watt og temperatur, ligesom du kan få e-cigaretter med forskellige væskebeholdere, batterier/mods, coils og andet tilbehør. Udover det store udvalg e-cigaretmodeller, kan du også vælge flere forskellige e-væsker.
Hvilken vape skal jeg vælge?
Der findes ikke noget facit på, hvilken e-cigaret du skal vælge. Det er en smagssag, hvilke egenskaber du foretrækker. Men helt overordnet set findes der to typer af e-cigaretter, du kan vælge mellem:
- MTL (mund-til-lunge-sugs-e-cigaretter)
- DL (direkte-lunge-sugs-e-cigaretter)
MTL-typerne giver en cigaret-lignende oplevelse, da dampmængden minder meget om den mængde røg, der kommer fra en tobakscigaret. DL-typerne er ofte mere avancerede, da du kan indstille på både watt og temperatur. Ved DL-typerne skal du tage store sug og inhalere i én køre, og de minder derfor mere om vandpiberygning end cigaretrygning.
Vælger du at skifte tobakscigaretter ud med en vape-pen, så kan det være en fordel at vælge en vape med MTL (mund-til-lunge-sug), da de minder mest om tobakscigaretter i forhold til suget.
Udover at vælge mellem MTL og DL kan du også vælge forskellige vapes, der giver forskellige mængder damp. Vapes med et ohm-tal på mellem 1,2 og 2,1 ohm giver en røgmængde, der minder om den, du kender fra tobakscigaretter. Hertil er der også en model med sub-ohm-tank, som er meget lav i ohm-styrke. Med sub-ohm får du derfor en mere fyldig og større dampmængde.
Er det din første vape?
Er det første gang, du skal købe en vape? Så kan du købe et sæt, der indeholder alt det, som du skal bruge for at komme i gang med at vape. På den måde behøver du ikke købe alle tingene separat, og du er derved sikker på, at tingene passer, som de skal. I takt med at du bliver en mere erfaren vaper, kan du altid vælge at opgradere til en mere avanceret slags eller afprøve forskellige modeller, indtil du finder den type, som passer til dine behov.
Er du helt på bar bund med, hvilken e-cigaret du skal vælge, kan du altid kontakte kundeservice eller besøge en af vores butikker rundt om i landet. Her står vores personale klar til at rådgive dig om e-cigaretterne, så du får den model, der passer til dig.
Hvilken e-juice skal jeg vælge?
E-væske er den væske, der bliver til damp, og den har derfor betydning både for mængden af damp, smagen og hvor meget halskrads du oplever, når du damper. Det er et rigtigt svært spørgsmål at svare på, hvilken e-væske du skal vælge, da der findes et hav af forskellige e-væsker, du kan vælge mellem. Det er altså svært at sige, hvilken e-juice der er den rigtige for dig, da det i høj grad er en smagssag.
Vælg mængden af nikotin
Du kan vælge forskellige mængder af nikotin i dine e-væsker, alt efter hvad du ønsker. Ønsker du for eksempel at vape blot for dampen? Kan du vælge en e-juice uden nikotin, altså med 0 milligram nikotin. Ønsker du, at din vaping-oplevelse skal minde mere om cigaretrygning? Så kan du vælge en e-juice med forskellige mængder nikotin, hvoraf 20 milligram nikotin er det højeste.
Du kan også bruge de forskellige mængder nikotin til at hæve og sænke dit forbrug. Mange bruger de forskellige mængder til at nedtrappe den ønskede mængde nikotin over en periode. Du kan altså starte med en højere mængde nikotin og nedtrappe indholdet hen ad vejen.
Vælg din favoritsmag
Der findes e-væsker med mange forskellige smage - der er alt fra sliksmag og mentholsmag til chokoladesmag og frugtsmag. Der er altså rig mulighed for at afprøve forskellige smage, indtil du finder en, du kan lide.
Når du skal vælge din e-juice, kan du altid gå med et klassisk og sikkert valg såsom menthol, eller du kan prøve en af de mange andre smage, indtil du finder din favoritsmag. Du kan eventuelt vælge flere forskellige smage, så du kan prøve lidt forskelligt. Det er helt op til dig, hvad du foretrækker.
Skal du selv blande din e-væske eller købe en færdigblandet?
Du kan få e-juice, hvor det er blandet på forhånd, eller hvor du selv skal blande det. Er det første gang, du skal købe vape-juice? Kan det være en fordel at starte med en færdigblandet udgave. Har du derimod mod på at kaste dig ud i at lave din egen blanding? Så kan du også gøre det. Her kan du nemlig:
- Regulere på forholdet mellem VG og PG
- Vælge den aroma, du ønsker
- Tilføje nikotin efter dit personlige behov
Tag udgangspunkt i VG og PG
VG og PG er to af de primære ingredienser i vape-juice. PG er propylenglycol og er det stof i e-juicen, der giver halskrads samt binder smagen fra aromaen. VG er vegetabilsk glycerin, som er vegetabilsk fedt, der er udvundet fra plantefrø. VG er med til at afgøre, hvor meget damp der kommer ud af din ePen.
Blandingsforholdet mellem de to kan variere, men det kunne være en blanding med for eksempel 70 procent VG og 30 procent PG. Ønsker du den halskradsende fornemmelse, som du får ved at ryge almindelige cigaretter? Så bør du vælge en vape-juice med en højere mængde PG. Kan du derimod godt lide, at det damper meget, når du bruger din ePen? Kan du skrue op for mængden af VG.
Prøv Shake’n’Vape
Shake’n’Vape kan siges at være en mellemting mellem selv at blande og købe et færdigblandet produkt. Produktet kommer ofte i en 60 milliliter flaske, hvor der i forvejen er tilsat base og aroma. Det eneste, du skal gøre, er at hælde ekstra base i din vape-juice. Den ekstra base kan enten være med eller uden nikotin. Du kan vælge følgende nikotinstyrker:
- 0 milligram
- 6 milligram
- 12 milligram
- 18 milligram
- 20 milligram
Her er 0 milligram den laveste styrke og 20 milligram den højeste. Når du har tilsat din base, skal du ryste flasken i 30 sekunder, hvorefter du er klare til at dampe.
Har du spørgsmål om e-cigaretter og vaping?
Er du i tvivl om, hvilken vape-pen du skal vælge, eller hvilken e-juice du skal købe? Så er du ikke alene. Når du står og skal købe en vape eller andet udstyr, kan der nemlig nemt opstå mange spørgsmål. Heldigvis sidder vi hos GEjSER klar til at hjælpe dig med at finde det rigtige produkt.
Hos GEjSER har vi et stort udvalg af vapes og udstyr, så der er rig mulighed for at finde en vape, lige meget om det er første gang, du skal dampe, eller om du er en mere erfaren vaper.
Du er altid velkommen til at kontakte os enten gennem vores live-chat, på telefon eller via e-mail. Du kan også finde din lokale vape-butik, hvor vores kompetente personale står klar til at rådgive og hjælpe dig med at finde de rigtige produkter.