Hvorfor vælge en tank med justerbart airflow?
Det er ikke alle tanke, som har indbygget AFC (Airflow Control = luftindtagskontrol). AFC giver dig mulighed for selv at bestemme, hvor meget falsk luft du trækker ind igennem din tank. AFC giver mange muligheder, hvis du har et variabelt batteri. Jo højere du skruer op for dit batteri, jo mere luft skal der trækkes igennem din coil, for at køle den ned. Tommelfingerreglen for AFC er, jo mere luft du trækker igennem din coil, desto mere damp kan du få ud.
Luftskruen sidder enten i bunden eller i toppen og fungerer som en metalring uden om atomizeren, med enten huller eller en lang sprække i. Metalringen skrues fra åben til luk og giver dig mulighed for at finde frem til en passende luftmængde. Subtanke har næsten altid justerbart airflow, da det er utrolig vigtigt, at få kølet coilen ned, når man belaster den så meget, som man gør ved sub-ohm.
Er din tank utæt?
Er din tank utæt kan det skyldes fleres forskellige ting. Det mest almindelige grunde til utætte tanke samt løsningsforslag til dette kan du læse om her:
En af de mest almindelige grunde til, at en tank kan være utæt skyldes en dårlig brænder. Når brænderen bruges forsvinder noget af sugeevnen i vattet med tiden, hvilket gør, at der kommer for meget væske gennem brænderen, og på den led bliver tanken utæt. Problemet kan som regel løses ved at bruge en tykkere e-væske eller skifte brænderen.
- Er O-ringene og pakningerne i orden?
I alle tanke findes der O-ringe eller pakninger for at holde tanken tæt. For at tanken bliver ved med at være tæt, er det vigtigt at pakningerne forbliver der. Hvis man gentagne gange spænder tanken for hårdt, kan pakningerne tage skade, så derfor er det vigtigt at tanken ikke spændes for hårdt. Derudover skal du være ekstra opmærksom, når du vasker din tank, da pakningerne her kan risikere at falde af eller udvide sig hvis tanken rengøres med alt for varmt vand.
Det kan forekomme, at der kommer for meget væske ind i en ny brænder, og særligt en brænder med top-fill. For at undgå dette er, at vende tanken på hovedet og lave et svirp mod vasken, så man ryster væsken ud. En anden måde kan være, at skrue en anelse højere op for e-cigaretten i 2-3 sug, indtil den ikke ”snorkler” mere.
Mange har tendens til at fylde tanken op med væske til dens maximum. På den måde kan der let blive fyldt for meget væske i, og samtidig risikeres der, at brænderen får for meget pres og lækker væske.
Tanken kan også blive utæt, hvis man damper med lav effekt i længere tid. På de fleste brændere indikeres der, hvilken watt de kører bedst på. Dette kaldes også "sweet spot".
Vi forhandler produkter af bedste kvalitet
Hos GEjSER (Tidl. SMOKE-IT) forhandler vi højeste kvalitet indenfor brændere og tanke, og vi er desuden med til at videreudvikle de forskellige produkter i tæt samarbejde med kompetente eksperter og ved at lytte til vores kunders efterspørgsler.